Efter at Karlebos agility klub mere eller mindre er gået i opløsning, og der ikke længere er nogen træning, har Kiwi og jeg ledt efter et nyt sted at træne.

Vi er faldet over Lyngby hundeklub, som udover agility også tilbyder dog dancing, rally, lydighed mm.

Vi har været der to gange, og det virker som et virkelig godt sted at træne. Kiwis "holdkammerater" og deres menneskevenner er alle søde og rare, og instruktørerne har virkelig styr på det.

I fredags (1. juli) var vi til sommerafslutning, meget meget hyggeligt.

Træningen starter først op til august igen, men vi må væbne os med tålmodighed.

En rigtig glædelig ting at se var, at Kiwi igennem sin lange pause, ikke havde glemt var det gik ud på. Siksak og vippe er stadig store udfordringer, men det skal vi nok få lært.

For Kiwi og mig er agility alene til underholdning og at have noget at gå til sammen. Vi bliver aldrig til konkurrencer.

Så kom den nye hundelov med forbud mod kamp- og muskelhunde. Nogle vil sikkert mene, at det var at gå for vidt, men os der er temmelig nervøse, og som går og kigger bag hvert gadehjørne og bag hver en busk og hvert et træ, i angst for at møde en kamphund - hilser forbuddet velkomment.

Jeg kan på den ene side godt forstå, at de der har et seriøst opdræt af den type hund, er kede af forbuddet, men her må et større hensyn altså råde.

Jeg har igennem tiden talt med mange der siger, at deres hund (muskel, kamphund) er en sød, venlig og god familiehund, og som så i samme åndedræt siger, at deres hund dog ikke så godt kan lide andre hunde. Og min film knækker altså, når nogen gerne vil have en hund, hvis største ønske er, at slå min hund ihjel, fordi det er dens instinkt.

Kan andre end kamphunde ikke finde på at bide, jo selvfølgelig kan de det. Alle hunde kan komme i en situation, hvor det at bide er sidste udvej, eller de kan have en fører der gør hunden agressiv. Men der er forskel på at bide af angst, eller fordi hunden har en dårlig føre, der ikke burde have hund i det hele taget, og så have en hund, der har kamp mod andre hunde som nedarvet instinkt.

Flere anerkendte og respekterede foreninger og interesseorganisationer har været fremme med, at et forbud ikke hjælper, der vil alligevel altid være kamphunde. Ja, det er jeg sådan set heller ikke i tvivl om at der vil, men at sige, at et forbud mod en række hunderacer ikke hjælpe, er for mig det samme som at sige, at det heller ikke hjælper at have forbud mod at gå med kniv, eller at det heller ikke hjælper at politiet foretager spritrazziaer eller fartkontrol - eller at have et politi i det hele taget. Der vil jo altid være nogen der kører for stærkt, kører med alkohol i blodet eller tager en kniv med i lommen, når de skal i byen - ja, det er sikkert rigtigt, men man kan jo omvendt spørge sig selv, hvad nu hvis der ikke var razziaer, fartkontrol eller forbud mod kniv, ville der så være flere eller færre, der kørte for stærkt, med alkohol i blodet eller gik med kniv??

Det er et gennemført tåbeligt argument at sige, at et forbud ikke hjælper:

Hvis vi antager, at langt den største del af den danske befolkning er lovlydige, vil de fleste nok rette sig efter et forbud, især når det går op for folk, at de rent faktisk får en bøde og omkostningen til en hund, der skal aflives. Om ikke andet vil de der insisterer på at fortsætte opdræt af den slags hunde, blive nødt til at gå meget stille med dørene, hvilket alene af den årsag vil medfører, at det vil blive væsentligt sværere at skaffe sig sådan en hund - og så snart noget bliver mere besværgeligt - og ovenikøbet ulovligt, vil det formentlig afholde en del fra at forsøge.

Og så er det jo i høj grad et modespørgsmål - det er ihvertfald det indtryk man får - når man læser om hvem der anskaffer sig sådan en hund.

Men forhåbentlig slipper vi fremover for at høre om kamphunde der er smuttet fra ejeren, for at flænse en anden hund.

Så herfra skal lyde en stor tak til vores justitsminister - tak fordi du stod fast, selvom du sikker har måtte lægge ører til mange sø- og bortforklaringer.

Men vi mangler stadig at få styr på nogle ting. I dag fortalte en god kollega, at han havde en bekendt, der netop havde anskaffet sig en Boerboel, nr. 2 i rækken, efter at den første nær havde ædt en pige, de passerede, og den nye havde han da fået registreret som en afrikansk mastiff-type - men kan det undre nogen, især hvis vedkommende ikke har lært af den første lektie!!

Og på internettet kunne jeg forleden dag finde en annonce for salgsklare Boerboel hvalpe. I annoncen stod, at en Boerboel er en rigtig god og nem familiehund. Slår man til sammenligning op i racebeskrivelsen, får man et noget andet indtryk. Men den slags annoncer er det forhåbentlig også slut med nu.

/J

28. september 2009
Det er godt nok ikke "sidste nyt" dertil er det for længe siden, men jeg synes, jeg lige var nødt til at skrive noget om det. Vi var altså til udstilling i Bremen i starten af august. Vi udstillede Kiwi og Bynke, og det gik rigtig godt.

Kiwi fik to tyske certer med hjem, godt nok i hver sin klub, men alligevel. På billedet har Kristine lige stillet Kiwi op til udstillingen om søndagen i den tyske spanielklub.

Det var en ret stor oplevelse at være i Bremen, det var stort og imponerende.
Vi boede på et 4-stjernet hotel, som lå i forbindelse med messecenteret, og da vi ankom spurgte en pige i receptionen om det nu var 3 hunde, vi havde med. Vi undrede os lidt over det, men forklaringen fik vi, da vi kom op på vores værelse, et dejligt stort dobbeltværelse med rigelig plads til os alle 5! For der lå gaver til 3 hunde. Det var gaver fra en række af de stande der ville være til stede dagen efter. Der var tyggepinde, legetøj, vandskåle og meget mere, og det havde hotellets personale placeret på vores værelse - og derfor ville de være sikre på, at det var tre hunde vi havde med.

Det var en rigtig hyggelig oplevelse at være i Bremen, og vi kan kun anbefale andre der overvejer at udstille i Tyskland, at tage afsted. Gør det! Det er en stor oplevelse.

/J

5. september 2008:

DKK har lige opdateret resultaterne til årets hund for 2008 i lydighed efter prøverne i Vejen.
Enna ligger som nr. 4 med 510 points og Kiwi ligger som nr. 6 med 483 points.
Vi er bare så stolte
Prøverne i Albertslund den 13. og 14. september 2008 er de sidste, der tæller med, og vi skal op begge dage.
Det ville altså bare være stort at skulle til finale i Herning den 8./9. november med en - eller måske endda to - welsh springer spaniels.
Det er vist ikke set før.
Det er de fem bedste, der kommer med.
/K